HOME SKØNHEDSTIPS   PRODUKTER   TESTIMONIALS   CELEBRITIES   OM ZBIGATTI   NYHEDER  
HVORDAN HOLDER VI HUDEN UNG SÅ LÆNGE SOM MULIGT?
ET PAR SMUKKE SANDALER OG KNAP SÅ SMUKKE FØDDER!
HVIS DU ER UTÅLMODIG LIGESOM MIG, SÅ HAR JEG DET RETTE PRODUKT!
ET ANSIGTSLØFT TIL EN GUDINDE!

Hvordan holder vi huden ung så længe som muligt?


Er kampen om skønhed en ulige kamp som ingen alligevel kan vinde?
Skal vi så bare lad stå til og acceptere at det kun går én vej og det er ned af bakke? Nej selvfølgelig skal vi ikke det!

Selv om vi godt ved at rynkerne dukker op uanset, hvad vi gør for at forhindre det, så kan vi kan gøre meget selv for at bremse aldersprocesserne i huden, både gennem kost, livsstil og hudpleje.

Antioxidanter, antioxidanter, antioxidanter
De fleste af os ved godt, at antioxidanter er et effektivt våben mod aldring. Hver eneste celle i kroppen har brug for dem til, at forny sig og til, at bekæmpe de frie radikaler (giftstoffer) der opstå helt naturligt i vores krop, når vi udsættes for sollys, stress, forurening, tobaksrøg og dårlig kost og alkohol.

Nogle af de vigtigste antioxidanter er vitamin A, C og E. Men også flavonoider er et effektivt våben mod ældning.

Flavonoider er ikke vitaminer, men plantefarvestoffer, som findes i træer, frugter og grøntsager. De virker som stærke antioxidanter og har desuden vist sig at forstærke virkningen af C- og E-vitamin og styrke hudens bindevæv.

Frugter, grøntsager, grøn te, rødvin og sojaprodukter indeholder mange flavonoider. Og får vi en kost rig på både flavonoider og antioxidanter, er vi godt rustet til at gå i krig med skadevolderne ”de frie radikaler”, som ælder vores hud.

Sukker er en fjende for huden
En skadevolder, man dog hidtil ikke har været så fokuseret på, når det gælder ældning af huden, er sukker. Hvis vi går med forhøjet blodsukker gennem længere tid, kan det gøre hudens bindevæv stift og uelastisk.

Underhuden, også kaldet dermis, består primært af collagen, som er et protein, der danner fundament og støtte for overhuden, epidermis. Med alderen falder produktionen af collagen, og det giver huller i hudens fundament og viser sig som rynker og fine linjer. Men da collagen samtidig er påvirkeligt af sukker, som har det med at binde sig til det og gøre det stift og uelastisk, kan et forhøjet blodsukkerniveau over længere tid bidrage til hurtigere ældning i form af stivhed og manglende elasticitet i huden.

Hvis man vil forebygge ældning og holde huden ung så længe som muligt, er det derfor en god idé at få en kost, der er rig på antioxidanter og flavonoider og fattig på sukker og simple kulhydrater.

Hillsen
Lene Bojer